Jakobsens


Go to content

MC da far var dreng

Tommy > MC

MC da far var dreng...


Da jeg var 18 havde jeg heldigvis ikke råd til at tage MC-kørekort - og slet ikke til at købe en MC. Dengang var det skidesurt, men i dag priser jeg mig lykkelig over det, for jeg tror ikke jeg jeg havde evnet at administrere de mange kræfter.

Ganske vist var datidens cykler ikke så kraftfulde som i dag, men bremser og køreegenskaber havde heller ikke nutidens niveau.

Jeg var dog heldig, at mine kammerater Henning og Jim havde motorcykler, og vi kørte ofte en søndagstur med mig som bagsædepassager. Henning havde en Suzuki GT380, og Jim en Honda CB350 Four. De blegner måske lidt i sammenligning med moderne cykler i dag, men dengang var det godt nok et par fine maskiner.

På siden her vil jeg vise nogle af de maskiner som virkelig kunne give en ung mand våde drømme dengang i midten af 70'erne. Der er eksempler på maskiner som måske havde været opnåelige med en mere sparsommelig indstilling og mere velvilligt indstillede bankrådgivere, og der er maskiner som udelukkende var drømme - og iøvrigt vil forblive at vær det.

Mange af billederne på denne side er fundet på http://www.motorcyclespecs.co.za/ som er et meget spændende sted at bladre rundt. Et besøg kan kun anbefales.

Jims Honda CB350F. Vist nok verdens mindste serieproducerede 4 cylindrede MC på dette tidspunkt.

Hennings Suzuki GT380. En to-takts maskine som var meget populær.


Denne her Van Veen var en komplet uopnåelig motorcykel - ikke kun for mig, men for de fleste. Alligevel blev den studeret indgående, da den indebar en del nytænkning med sin Wankel-motor. Motoren ydede imponerende 100 Hk, men de skulle også bugsere en maskine der vejede 291 Kg !
Sidenhen viste det sig at Wankel-princippet var for tørstigt, og det slog aldrig rigtigt igennem, omend Mazda stædigt blev ved at stoppe denne type motor i en stribe sports-biler. Van Veen blev derfor bare en parantes i MC-historien, men spændende - det var den. Den var i produktion i beskedne 5 år fra 1974 til 1979.


Yamaha havde XS-modeller i flere forskellige størrelser, og de udmærkede sig ved at ligne forvoksede udgaver af den populære Yamaha knallert FS1.

- og tænk sig. Dengang kunne jeg faktisk godt drømme om at eje en Harley. Heldigvis bliver man jo klogere med årene.....


Denne 6-cylindrede Benelli hængte der et billede af hjemme på drengeværelset. Totalt uopnåeligt - og måske godt det samme. Det med 6 cylindre på en motorcykel blev aldrig en succes - i hver fald ikke på en sportsmaskine med beskedne 750 ccm.

Denne cykel var banebrydende - ikke kun for en ung mand i 70'erne - men for hele MC-industrien. Englænderne havde på vanlig arrogant facon troet at de beherskede MC-verdenen, men det var slut nu. Honda CB500 og 750 four kicked British balls !!!

Sådan en Moto Morini 3 1/2 GT var der også en plakat med på drengeværelset. Havde for et par år siden lejlighed til at tale med en fyr der havde sådan en fætter, og han bekræftede min mistanke om, at der er tale om en noget lunefuld og ustabil Italiener - men vældig velkørende når den ellers kører.

Englænderne var nogle olie-grisere, og allerede hårdt trængt af Japanerne her først i 70'erne, men der var nu alligevel noget særligt over en Norton Commando som denne her.


Vi har sidst rodet med det her apr 15 2018 | tommy@jakobsen.be

Back to content | Back to main menu