Otte uger er fløjet afsted. Det er slet ikke første gang vi har hvalpe, men det er hver gang lige overraskende, hvor hurtigt otte uger går og lige overraskende, hvor stor en forvandling der sker på så kort tid.
Vi har haft rigtig mange henvendelser på hvalpene og de er nu kommet til glade familier rundt omkring i landet. Dog har det fra starten været tanken, at en af de små piger skulle blive her hos os og sådan blev det. Lille Ziggy er nu ene hvalp her, men hun har selskab af både sin mor Wicky og sin faster Pepsi.
Vi ønsker alle de nye hvalpeejere et stort tillykke og håber på, at vi fra tid til anden vil høre lidt om, hvordan hvalpene har det og udvikler sig.
Dal-Nett's Thunder Road
er flyttet til Hygum ved Vejle og bliver kaldt Fenris
Dal-Nett's No Surrender
er nu Tåsinges flotteste Border Collie og hun hedder også Gaia
Dal-Nett's Tougher Than The Rest
bor nu i Egebjerg ved Horsens og vil med tiden lyde navnet Chivaz
Dal-Nett's Brilliant Disguise
bliver boende hos os i Hedensted og vil til daglig blive kaldt Ziggy
Hvalpenes stambogsnavne er inspireret af sangtitler fra den fantastiske rockmusiker Bruce Springsteen.
Du kan lytte til de flotte numre via linkene herunder:
er rejst til Ikast og bærer det flotte kaldenavn Elvis
Godt 6 uger gamle og hvalpene er nu meget selvstændige.
Det er helt ubegribeligt at de små "muldvarper" vi havde for 6 uger siden, nu er vokset til disse fantastiske små livlige hunde.
Så er hvalpene 5 uger gamle og de er meget livlige. Heldigvis er vejret mildt lige nu, så de går ude det meste af dagen.
Vores forsænkede terrasse er blevet hvalpesikret og der er lavet en rampe, så de selv kan gå op på en lille indhegning på græsplænen. Som det kan ses på billederne hygger de sig ganske gevaldigt.
Så er de små krudtugler en måned gamle og de er helt ustyrligt sjove.
Den lille bandit her er meget frisk på en leg med vores barnebarn Thøger.
Når hvalpene flytter hjemmefra finder deres nye familier helt sikkert nogle gode kaldenavne, men vi har allerede nu givet dem deres stambogsnavne.
En koncert denne sommer i København gav ideen til navnene og hver hvalp bærer nu navnet på en sangtitel fra den amerikanske rockmusiker Bruce Springsteen.
Dal-Nett's Dancing In The Dark
Dal-Nett's Tougher Than The Rest
Dal-Nett's Thunder Road
Dal-Nett's Brilliant Disguise
Dal-Nett's No Surrender
En af de små hilser på sin farmor.
Både farmor Sydney og faster Pepsi er meget nygerrige omkring hvalpene, men endnu får de kun lige lov at hilse forsigtigt på som her.
3 uger gamle og nu er de ved at være ret sikre på benene.
Når ellers de er vågne bliver der leget og tumlet rigtig meget.
10 dage gamle og hvalpenes øjne åbnes så småt. De stavrer rundt på meget usikre ben og nu vil de i løbet af kort tid blive noget mere opmærksomhedskrævende.
Vi har forsøgt at tage lidt billeder, men hvalpefotografering er en vanskelig diciplin!
Så er hvalpene 5 dage gamle og de vokser og trives helt som de skal. Der er stadigvæk relativt fredeligt i hvalpekassen, men vi ved jo, at det ikke varer længe før de bliver mere mobile.
Her er de så. 3 hanner og 2 tæver født 19.07.2023. Et rigtig fint og harmonisk kuld, hvor alle hvalpene er næsten lige store. Det er Wickys første kuld og hun er en rigtig god mor, der konstant tager sig af de små.